Det er mit liv

Det er mit liv

Det er det jeg vil

Jeg vil gerne dele, med alle jer derude, hvordan det er at gå langtidssygemeldt i dagens Danmark.
Bloggen her vil bla. komme til at indeholde:
Kampe med kommunen
Den økonomiske nedtur
At have det rigtige netværk
At lære at acceptere alt det man ikke længere kan.
Hvordan jeg holder håbet oppe.
Mine sygdomme og skavanker.

Og meget, meget mere.
Deribland selvfølgelig også positive ting i mit liv, da det ikke bare er sort i sort.

Lorte krop

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 12 May, 2015 08:15:59
I går brugte jeg dagen på at få malet mine pallerammer, som skal bruges til højbede. Det var noget jeg havde skudt ud gang på gang, men i går skulle det så bare være.
Tænk at jeg er så torske dum, at jeg malede hele dagen i alskens umulige stillinger, bare for at kunne nyde synet af det færdige resultat.

MEN glemte lige i farten, at jeg så i dag kan "nyde" at min krop føles som skulle den eksplodere. Er så fyldt med vædske omkring alle led, at jeg dårlig kan bevæge mig.
Det bliver et par dage med så meget smerte, at ikke engang de smertestillende, jeg får, vil tage andet end lige toppen af smerten.

Hvor er det bare uretfærdigt, når nu jeg så gerne vil lave noget, at jeg ingenting kan.
Ville ønske man havde en pille, som kunne fjerne al vædsken omkring mine led på no time, så jeg kunne leve et mere normalt liv.

Bander mig selv langt væk, for ikke at have taget arbejdet over et par dage i stedet for.

Vil forsøge at holde fast i de positive ting i dag, som at nyde synet af mine færdige pallerammer i haven .......
For om ikke andet, blev resultatet knald godt


  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post53

4 skridt frem og 100 tilbage

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 24 Mar, 2015 04:11:23
Onsdag den 4 marts havde jeg en snak med min alm. læge via mail, hun ville gerne lave en lægeerklæring til mig.
Hun har jo adgang til min gamle journal, og kunne hurtigt få et overblik over, hvad der tidligere havde været omkring fogedretten og lægeerklæring.

Da jeg efterhånden var kørt helt ned i skyttegraven, tog min støtte-kontakt person med mig til lægen, torsdag den 5. marts.

Efter en kort forklaring, og fremvisning af indkaldelsen til fogedretten, fik jeg en lægeerklæring på 6 måneder - det tog nok 2 minutter.

Min støtte-kontaktperson havde tydeligt bemærket den lettelse det gav mig.
Vi aftalte, at jeg ville sende en sms til distrikstpsykiatrien, om at jeg havde fået hjælp på anden måde.

Fik sendt beskeden lidt sent på dagen, så de ville først modtage den fredag.
Men jeg havde da i det mindste fået ro i min egen komfort zone.

Fredag eftermiddag ringede sekretæren fra distriktspsykiatrien, at jeg havde ringet og lagt en besked.
Øhhhh, nej. Eftersom jeg aldrig ringer, har jeg nok ikke ringet.
Min sms havde hun ikke modtaget - godt så
Blev lidt stram da jeg fortalte, at jeg havde løst mit problem uden deres hjælp, begyndte hun at kværne der ud af, om hvor vigtigt det var, at jeg fuglgte det psykiateren havde fundet som bedste løsning.
Tænkte det skulle være løgn, at distriktssykiatrien skulle ødelægge den ro jeg havde fået i kroppen, og henviste til min sms, og fordi jeg for en gang skyld havde en ok dag, havde jeg bestemt ikke lyst til at diskutere noget som helst nu.
Henviste så til, at jeg 3 gange har skrevet og bedt om en ny møde dato.
Fik en tid den 24. marts.

Først et par dage efter, slog det mig, at jeg faktisk ikke fik at vide om det var med psykiateren eller et hjemme besøg.
Blev enig med mig selv om, at det måtte være hjemme besøg, da det var det jeg havde måtte aflyse i februar.
Så er faktisk lidt spændt på om der kommer hjemme besøg senere i dag, eller om jeg skulle ha' været ud af døren.

Ja, normalt ville jeg ha' skrevet og spurgt. Men da distriktssykiatrien blandede sig i min økonomi, fik de smidt en kraftig barrierer imellem os. Så jeg er endt lidt på tværs.

Har efterfølgende været inde og læse min journal, for at se hvad distriktspsykiatrien havde lagt som grund til, at de mente jeg bare skulle tage tyren ved hornene.

Må indrømme at det bare fik mig til at bakke yderligere væk fra dem.
De er mere eller mindre blevet enige om, at jeg kun er syg pga. sagen med fogedretten !
Hvordan det så lige hænger sammen, at jeg var syg i ca 4 år før jeg blev indkaldt første gang til fogedretten. Ja, det kan kun distriktssykiatrien vide.
At de oven i det mente bedste løsning var, at jeg skulle tage med deres soc.rådgiver i fogedretten, så jeg kunne blive erklæret insolvent, så sprang fjederen totalt.

Hvor meget har man sat sig ind i min sag, når man som psykiater og soc.rådgiver mener, at jeg kun er syg pga. økonomi/fogedret. Og man helt alvorligt tror, at jeg bare kan troppe op i fogedretten og blive erklæret insolvent, når jeg stadig ejer et hus!

Det eneste de har opnået ved hele deres fremragende mangle på at høre hvad jeg siger, og træffe beslutninger hen over hovedet på mig, er at jeg er bakket helt tilbage til start.
Jeg har igen igen, alle de tåbelige symptomer, som socialangsten giver mig, bare fordi jeg har et møde med dem senere. Tankerne kører på højdrift, kan ikke sove, har kvalme og hovedpine og alt mulig andet.

Flot gået af mine behandlere.
Måske psykiateren bare skulle holde sig til den medicinske behandling, når jeg i forvejen har en støtte-kontakt person til at hjælpe mig ud i den virkelige verden, og provokere min angst i ny og næ. Og jeg oven i det har fået tildelt en Økonomisk rådgiver til at forsøge at hjælpe mig med at få huset solgt eller på tvangsauktion.

Det skal nok blive et muntert møde. Håber sku egentlig at jeg skulle ha' været ind til dem, så jeg helt kan slippe for at se dem.

Hader virkelig, når dem som burde hjælpe, sender mig flere årtier tilbage i de fremskridt jeg har lavet.
Oven i det er jeg sur og trist over, at jeg sidder her kl lort, fordi jeg ikke kan sove. Kan godt sige mig selv, at jeg nok ikke komme med min støtte-kontakt person til yoga til formiddag.

Tror i dag bliver en rigtig møg dag på sofaen, hvor jeg kan gemme mig for alt og allesmiley

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post52

Tilbage til start

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 05 Mar, 2015 03:59:41
En lille opfølgning på mit sidste indlæg.

Fredag den 27 februar ringede psykiateren til mig, hun ville ikke give mig en lægeerklæring på de 6 måneder, som jeg havde i min gamle kommune, men kun 3 måneder.
Jeg forsøgte at forklare hende, hvorfor 6 måneder er så vigtigt for mig, men det vendte hun hurtigt til, at jeg jo ikke bare skulle læne mig tilbage. Nogen gange skulle man jo bare tage tyren ved hornene.

Her bristede min tålmodighed, er ved at være fyldt til randen, af mennesker som mener jeg "bare" skal tage mig sammen. Mennesker, som udtaler sig om noget, uden at kende til hele historien.
At min psykiater begyndte at blande sig i min økonomi, uden at vide det fjerneste om det, fik mig mildest talt til at eksplodere.
Sagde til sidst, at hun jo bare kunne gøre som det passede hende, og afbrød samtalen.

Der gik vel et par timer, så ringede hun igen. Denne gang valgte jeg ikke at tage den, var allerede godt på vej ned af bakke, og orkede ikke at skulle tale med hende igen.

Der gik vel en time mere, så fik jeg en sms fra sekretæren.
De havde drøftet min situation, og fundet det bedst at deres socialrådgiver ledsagede mig til mødet i fogedretten

Jeg valgte ikke at svare, var helt oppe i det røde felt
Hvordan kan de sidde og holde møde om min situation, når de ikke kender til den. De aner ikke engang hvilken gæld jeg er indkaldt med, eller hvorfor.
Hvordan kan en psykiater, som er uddannet indenfor det medicinske område af psykisk behandling, beslutte at jeg bare skal konfrontere min angst. Både ved at møde i fogedretten, men så sandelig også bestemme at et kvindemenneske, som for bare 5 måneder siden har svigtet mig totalt, skal med som bisidder.

En psykolog burde for h...... da vide, at man ikke afhjælper angst ved at smide en i hajens gab, men ved at finde årsagen til angsten og fjerne årsagen.

Så pludselig befandt jeg mig atter helt tilbage til start. Alt hvad jeg har været igennem de sidste alt for mange år, er bare tabt på gulvet.
For at gøre skaden total, kom fogedretten selvfølgelig også søndag den 1 marts, med en 3. indkaldelse.

Så var jeg ikke allerede blevet slynget tilbage til stenalderen, så blev jeg det igen.
Krøb så langt ind i mig selv, så jeg undgik vinduer og døre. Tog ikke min telefon og åbnede ikke min dør. Min stakkels hund blev lukket i haven af en dør på klem.

Efter at have tudet i frustration, over at føle mig total hjælpeløs, fik jeg taget nok fat i nakke på mig selv.
Tænkte det skulle være løgn, at jeg igen skulle bure mig selv inde og undgå alt med en puls.
Fik sendt ikke bare 1 men hele 3 alt for lang sms beskeder til min vidunderlige kontaktperson fra socialpsykiatrien.

Skal til min egen læge om 10 timer, sammen med min kontaktperson, så jeg forhåbentlig kan få min lægeerklæring. Hele mit system er oppe og ringe, har panikangst over at skulle ud af døren, for at komme til lægen.
Jeg ved hele mit system bryder sammen, og at jeg ikke kan tage til mødet i fogedretten.
Så får jeg ikke en lægeerklæring senere i dag, ender jeg med at blive anholdt af politiet for at blive fremstillet i retten.

Havde jeg en bil, tog jeg min hund og kørte af helvedes til, og kom aldrig mere tilbage.
Det har jeg så ikke, så nu sidder jeg i stedet kl 4 om natten, fuldstændig smadret og ved ikke om jeg skal grine eller græde af det hele.

Vil forsøge at tænke lidt positivt, så jeg kan få noget positivt tilbage. Det er bare så pokkers svært

Fortsættelse følger ........

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post51

Ned af bakke med en jetjagers fart

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 23 Feb, 2015 13:40:45
Synes egentlig selv jeg er kommet rimeligt igennem det triste vinter halvår, lidt små nedture, men ellers har jeg formået, at holde hovedet ovenvande.

Altså lige ind til i dag ........

Midt i februar begyndte kreditorerne at røre på sig igen, selvfølgelig i form af en tur i fogedretten.
Troede egentlig min lægeerklæring bare var flyttet med fra Herning, men nej - selvfølgelig er den ikke det.

Blev enig med min kontaktperson fra social psykiatrien, at det måtte være distrikts psykiatrien, som skulle lave en lægeerklæring om, at jeg ikke kan møde grundet min socialangt.

Social psykiatrien forsøgte at komme i kontakt med både hende jeg holder møder med samt min psykiater fra DP, men i skrivende stund er det stadig ikke lykkes efter små 2 uger !

Oven i det her, for mig, ræs. Måtte jeg selv aflyse et møde med DP. På trods af jeg har rykket for en ny dato 2 gange, har jeg stadig intet hørt tilbage. Det er som om DP er sunket i jorden smiley

I dag har jeg så haft besøg af fogeden igen, med et nyt møde i starten af næste måned.
Har igen kontaktet DP, og afventer et svar.
Min kontaktperson har desværre ferie, så hende kan jeg ikke få fat i.

Nu er jeg igen tilbage til total hjælpeløshed, og en følelse af at være jagtet vildt i mit eget hjem.
Kan mærke jeg allerede har alle barrikaderne oppe, og er ved at krybe langt ned i et hul i jorden, hvor absolut ingen kan finde mig

Lorte liv og lorte sygdom

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post50

Jeg føler mig trist og flosset

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 15 Oct, 2014 15:59:10
Det er desværre ikke fordi mit liv har været en dans på roser, at jeg ikke har skrevet i næsten 1 år.

Har ofte tænkt på at skrive, men har simpelthen ikke orket.
Føler mig bare så træt og slidt, at jeg ingenting orker

Er trist over hvordan mit liv ser ud, eller mangel på samme. Føler mig grim, fed og dum, har bare lyst til at holde mig indendøre, samtid med at jeg egentlig har behov for trykheden ved at være i samme rum, som andre.

I næste måned er det 7 år siden jeg blev sygemeldt, og det er kun gået ned af bakke. Jeg hænger stadig fast i det offentlige system, og kan slet ikke se en ende på det.

Min økonomi nager min samvittighed, skylder efterhånden nok en lille million væk, og kan ikke se hvordan jeg nogensinde skal kunne betale det tilbage igen.
Er usigelig træt af at skulle tælle mine penge hver måned, og alligevel ikke have råd til de mest normale ting, som et tandlægebesøg, allergimedicin eller bare et par sko, som jeg ikke får våde sokker i

I næste uge er det 1 år siden jeg sagde farvel til min dejlige hund, Sneaky. Jeg savner ham usigelig meget, og er virkelig trist over at han ikke er hos mig mere. Håber det med tiden bliver bedre. At min nye hund en dag vil få mig til at glemme mit savn.

Må erkende, at jeg savner tosomhed, men kan slet ikke overskue at skulle gå ud og møde en rar mand. Jeg kan jo ikke forvente, at nogen vil forstå hvor trist og energiforladt jeg egentlig er.

Jeg håber at mine møder med distriktspsykiatrien kan hjælpe mig et skridt op af stigen igen. I øjeblikket får jeg hjemmebesøg hver anden uge, hvilket er rart, selvom det også er meget trættende.
I næste uge skal jeg til møde med overlægen, går ud fra de har fået talt min nuværende medicinering igennem, ved de har talt om at skifte mig over på et andet mærke.

Skulle egentlig have været til et langt møde med en psykiater, som skulle vurdere om min diagnose er korrekt, eller om der er andet eller mere der skal gøres, for at afhjælpe mig. Mødet blev desværre aflyst fra deres side, så nu afventer jeg et nyt møde.

Forsøger at holde modet oppe, på trods af det er ved at være efterår. Jeg har da i det mindste tag over hovedet og varme i hjemmet. Tænder en masse stearinlys om aftenen, i håb om at hyggen kan banke noget af min tristhed væk.

Måske livet ser bedre ud i morgen.......

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post46
Next »