Det er mit liv

Mit ressourceforløbKommunen

Posted by tina holmberg 16 Nov, 2018 09:25:01

Tænkte jeg hellere måtte lave en opfølgning, på min 3 års ressourceforløb, inden de er gået. Slutter ultimo april 2019 - om ca 5½ måned.
Har d.d. stadig ikke set eller hørt om en indsatsplan:( Ved ikke om jeg skal grine eller græde - det er jo en ren farce det her

Efter 3 forskellige sagsbehandlere på min sag, fik jeg det første møde - over 1 år inde i mit ressourceforløb.
Sagsbehandleren havde indviliget i at mødet foregik hos mig, grundet socialangst.
Jeg har desværre fortrængt, hvad der præcis skete på mødet.
Men det endte med at jeg forlod mit eget hjem, stortudende og uden overtøj.

Ca ½ år efter, havde jeg møde nr. 2 i eget hjem - og surprice, endnu en ny sagsbehandler.
Det foregik lidt mere roligt, men uden nogen form for afklaring af, hvad der egentlig skulle ske.
Sagsbehandleren mente jeg skulle have en mentor tilknyttet, men da jeg har meget svært ved nye mennesker, blev der lavet en aftale med hende jeg har fra socialpsykiatrien, at hun skulle komme 2 gange om ugen fremover.

3. møde, med samme sagsbehandler som sidst, måtte vi drosle tilbage til 1 gang om ugen igen. Da jeg simpelthen blev for træt med 2 gange ugentligt, så jeg fik absolut ingenting nået.

4. møde, igen igen ny sagsbehandler. Så flot, når man lider af socialangst, at man hele tiden får ny sagsbehandler.
Mødet gik mest ud på, at tale om hvordan jeg oplevede min situation, og hun gav mig medhold i, at det ikke nytter, at sende mig i praktik, når jeg vælter over den mindste uregelmæssighed i min hverdag.

Min støttekontaktperson har været telefonisk i kontakt med min sagsbehandler, som mente at mine lægelige udtalelser var forældet.
Bad hende kontakte sagsbehandleren, for at sige, at jeg nægtede, at skulle gennem distriktspsykiatrien igen, da jeg var afsluttet, der er ikke nogen behandlingsmulighed og tilstanden er kronisk.
Sagsbehandleren ville nøjes med en fra egen læge, på de fysiske smerter jeg har, men ville afvente svar på de røngten jeg skulle have taget, da mine smerter var forværret.

I starten af november fik jeg svar på prøverne, slidgigt i lænderyg, nakke og hænder. Samt min ene tommeltot er begyndt at gå ud af led.
Det var en stor kamel at sluge. En ting er, at jeg har døjet med smerter fra de hypermobile led, men at vide, at der kun er en vej nu - ned af bakken. Mine smerter vil aldrig blive bedre, tværtimod.
Ja, hvis ikke jeg allerede var deprimeret, så blev jeg det da ihvertfald nu....

Har endnu ikke hørt fra sagsbehandleren

Anke over ressourceforløbKommunen

Posted by tina holmberg 16 Nov, 2018 08:59:10

Ja, jeg fik sendt en anke over rehabiliteringsteamets afgørelse om 3 års ressourceforløb.
De gav desværre kommunen medhold, da jeg jo havde kreative evner, og desuden skrev aktivt på en blog .......

I papirerne fra ergoterapeuten, står der, at jeg har en blog, som jeg IKKE har skrevet på i over et år !

Så endnu en nedtur, fordi sagsbehandlere læser, hvad de vil læse.

Burde nok ha´klaget over afgørelsen, men jeg orkede simpelthen ikke andet, end at krybe tilbage i mit lille sore hul smiley

RehabiliteringsteamKommunen

Posted by tina holmberg 25 May, 2016 02:43:30

I min gamle kommune, havde man vurderet, at en førtidspension ville være bedst for mig. Jeg var fritaget for alle møder, også ved rehabiliteringsteamet, pga. mine psykiske lidelser.

Desværre nåede jeg at flytte til Vordingborg ca. en måned før jeg blev endelig afklaret i Herning.
For med en ny kommune, starter man helt forfra igen.

Min sagsbehandler havde været god til at få indsamlet alt hvad der skulle fra behandlere.
Der går en rød tråd gennem alle vurderinger - tilstand kronisk, kan ikke forbedres, færdigbehandlet.
Skånehensyn: må ikke være social, må ikke stresse, må ikke stilles krav. Fysisk må jeg ikke stå og sidde for meget, og ikke have tung løft.

Så ud fra behandleres vurdering, var alle enige om, at der ikke kan findes en arbejdsplads, som kan tilgodese mine massive skånebehov.

På trods af det, blev jeg ikke fritaget for at møde ved rehabiliteringsteamet!

Første møde, den 14.03.16, var så hårdt for mig psykisk, at jeg måtte forlade mødet efter kort tid.
Det vurderede teamet som om, at jeg ikke var samarbejdsvillig. De sendte derfor sagen tilbage til kommunen, som var jeg rask igen.

Efter samtale med distriktspsykiatrien, fik jeg sendt en mail til kommunen, hvor jeg fik forklaret, at det ikke var pga. uvilje, men pga. et kraftigt panik anfald, at jeg forlod mødet.

Dette blev godtaget af kommunen, og der blev indkaldt til nyt møde med teamet.

2. møde var den 18.04. Jeg var ikke engang kommet mig, psykisk efter sidste møde endnu.
Havde lovet distriktspsykiatrien, at jeg uanset hvad, ikke ville forlade mødet denne gang.
Tog min støtte kontakt person med, så hun kunne tage over, hvis det knækkede for mig.

Men ak, min støtte kontakt person måtte ikke åbne munden - for ifølge teamet var hun bisidder.
Fik med besvær siddet mødet ud, på trods af jeg flere gange var ved at gå.

Selve mødet forgik slet ikke, som loven ellers forskriver.
Teamet startede med at udmelde, at de indstiller til ressourceforløb.

Da jeg spurgt, hvad de havde lagt som grund. Og hvilke mål og delmål de så. Fik jeg ingen svar.
De blev ved at sige, at jeg havde kreative ressourcer. Men heller ikke dette ville de svare på hvor de så dem. De endte faktisk med at sige, at jeg bare skulle glemme, at de havde nævnt det.
Da mødet sluttede, måtte jeg faktisk selv spørge hvor længe jeg havde fået. Hvortil de svarede 3 år smiley

Så de eneste oplysning jeg gik hjem med var, at jeg havde fået 3 års ressourceforløb, skulle tilknyttes en mentor og det var det.
De kunne sådan set bare have skrevet det til mig i en mail.
For dette mødet, var bestemt ikke efter bogen.

Efter mødet fortalte min sagsbehandler mig, at grunden til jeg ikke havde fået mere at vide, var fordi rehabiliteringsteamet ikke mente jeg kunne overskue det.
A HVAD, hvis de ikke mener jeg kan overskue, at høre hvad jeg skal. Hvorfor så overhovedet give mig 3 års ressourceforløb.......

Meddelte min sagsbehandler, at sagen ville blive anket. Distriktspsykiatrien ville hjælpe mig med klagen. Havde et møde med den den 11.05

Fortsættelse følger, da jeg har mistet koncentration nu



Endelig er huset vækØkonomi

Posted by tina holmberg 25 May, 2016 02:11:23

2 år, 7 måneder og 8 dage skulle det tage, fra jeg stoppede betalingerne på huset, til huset røg på tvangsauktion.
Det endte med, at den røg på skyldig ejendomsskat.

4½ måned senere har jeg dog stadig ikke modtaget en opgørelse fra skat, så jeg aner ikke hvordan opgørelsen ser ud. Ved bare, at huset gik for mere end det jeg skyldte i ejendomsskat.

Havde egentlig fået tildelt en økonomisk rådgiver igen, for at få styr på gæld efter huset er solgt, men måtte bede kommunen om at rykke den tildelte periode, da jeg pt. ikke kan overskue så meget i mit liv.
Men det kunne man bare ikke, så aftalen blev slettet, og så måtte jeg jo søge påny, når jeg kunne overskue det igen.

Kommuner er altså underlige
men hvad, skat er nok mere underlige, når man ikke modtager en opgørelse fra tvangsauktionen

Lorte kropMan kan ikke lige se det

Posted by tina holmberg 12 May, 2015 08:15:59

I går brugte jeg dagen på at få malet mine pallerammer, som skal bruges til højbede. Det var noget jeg havde skudt ud gang på gang, men i går skulle det så bare være.
Tænk at jeg er så torske dum, at jeg malede hele dagen i alskens umulige stillinger, bare for at kunne nyde synet af det færdige resultat.

MEN glemte lige i farten, at jeg så i dag kan "nyde" at min krop føles som skulle den eksplodere. Er så fyldt med vædske omkring alle led, at jeg dårlig kan bevæge mig.
Det bliver et par dage med så meget smerte, at ikke engang de smertestillende, jeg får, vil tage andet end lige toppen af smerten.

Hvor er det bare uretfærdigt, når nu jeg så gerne vil lave noget, at jeg ingenting kan.
Ville ønske man havde en pille, som kunne fjerne al vædsken omkring mine led på no time, så jeg kunne leve et mere normalt liv.

Bander mig selv langt væk, for ikke at have taget arbejdet over et par dage i stedet for.

Vil forsøge at holde fast i de positive ting i dag, som at nyde synet af mine færdige pallerammer i haven .......
For om ikke andet, blev resultatet knald godt
Blog image