Det er mit liv

Det er mit liv

Det er det jeg vil

Jeg vil gerne dele, med alle jer derude, hvordan det er at gå langtidssygemeldt i dagens Danmark.
Bloggen her vil bla. komme til at indeholde:
Kampe med kommunen
Den økonomiske nedtur
At have det rigtige netværk
At lære at acceptere alt det man ikke længere kan.
Hvordan jeg holder håbet oppe.
Mine sygdomme og skavanker.

Og meget, meget mere.
Deribland selvfølgelig også positive ting i mit liv, da det ikke bare er sort i sort.

4 skridt frem og 100 tilbage

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 24 Mar, 2015 04:11:23
Onsdag den 4 marts havde jeg en snak med min alm. læge via mail, hun ville gerne lave en lægeerklæring til mig.
Hun har jo adgang til min gamle journal, og kunne hurtigt få et overblik over, hvad der tidligere havde været omkring fogedretten og lægeerklæring.

Da jeg efterhånden var kørt helt ned i skyttegraven, tog min støtte-kontakt person med mig til lægen, torsdag den 5. marts.

Efter en kort forklaring, og fremvisning af indkaldelsen til fogedretten, fik jeg en lægeerklæring på 6 måneder - det tog nok 2 minutter.

Min støtte-kontaktperson havde tydeligt bemærket den lettelse det gav mig.
Vi aftalte, at jeg ville sende en sms til distrikstpsykiatrien, om at jeg havde fået hjælp på anden måde.

Fik sendt beskeden lidt sent på dagen, så de ville først modtage den fredag.
Men jeg havde da i det mindste fået ro i min egen komfort zone.

Fredag eftermiddag ringede sekretæren fra distriktspsykiatrien, at jeg havde ringet og lagt en besked.
Øhhhh, nej. Eftersom jeg aldrig ringer, har jeg nok ikke ringet.
Min sms havde hun ikke modtaget - godt så
Blev lidt stram da jeg fortalte, at jeg havde løst mit problem uden deres hjælp, begyndte hun at kværne der ud af, om hvor vigtigt det var, at jeg fuglgte det psykiateren havde fundet som bedste løsning.
Tænkte det skulle være løgn, at distriktssykiatrien skulle ødelægge den ro jeg havde fået i kroppen, og henviste til min sms, og fordi jeg for en gang skyld havde en ok dag, havde jeg bestemt ikke lyst til at diskutere noget som helst nu.
Henviste så til, at jeg 3 gange har skrevet og bedt om en ny møde dato.
Fik en tid den 24. marts.

Først et par dage efter, slog det mig, at jeg faktisk ikke fik at vide om det var med psykiateren eller et hjemme besøg.
Blev enig med mig selv om, at det måtte være hjemme besøg, da det var det jeg havde måtte aflyse i februar.
Så er faktisk lidt spændt på om der kommer hjemme besøg senere i dag, eller om jeg skulle ha' været ud af døren.

Ja, normalt ville jeg ha' skrevet og spurgt. Men da distriktssykiatrien blandede sig i min økonomi, fik de smidt en kraftig barrierer imellem os. Så jeg er endt lidt på tværs.

Har efterfølgende været inde og læse min journal, for at se hvad distriktspsykiatrien havde lagt som grund til, at de mente jeg bare skulle tage tyren ved hornene.

Må indrømme at det bare fik mig til at bakke yderligere væk fra dem.
De er mere eller mindre blevet enige om, at jeg kun er syg pga. sagen med fogedretten !
Hvordan det så lige hænger sammen, at jeg var syg i ca 4 år før jeg blev indkaldt første gang til fogedretten. Ja, det kan kun distriktssykiatrien vide.
At de oven i det mente bedste løsning var, at jeg skulle tage med deres soc.rådgiver i fogedretten, så jeg kunne blive erklæret insolvent, så sprang fjederen totalt.

Hvor meget har man sat sig ind i min sag, når man som psykiater og soc.rådgiver mener, at jeg kun er syg pga. økonomi/fogedret. Og man helt alvorligt tror, at jeg bare kan troppe op i fogedretten og blive erklæret insolvent, når jeg stadig ejer et hus!

Det eneste de har opnået ved hele deres fremragende mangle på at høre hvad jeg siger, og træffe beslutninger hen over hovedet på mig, er at jeg er bakket helt tilbage til start.
Jeg har igen igen, alle de tåbelige symptomer, som socialangsten giver mig, bare fordi jeg har et møde med dem senere. Tankerne kører på højdrift, kan ikke sove, har kvalme og hovedpine og alt mulig andet.

Flot gået af mine behandlere.
Måske psykiateren bare skulle holde sig til den medicinske behandling, når jeg i forvejen har en støtte-kontakt person til at hjælpe mig ud i den virkelige verden, og provokere min angst i ny og næ. Og jeg oven i det har fået tildelt en Økonomisk rådgiver til at forsøge at hjælpe mig med at få huset solgt eller på tvangsauktion.

Det skal nok blive et muntert møde. Håber sku egentlig at jeg skulle ha' været ind til dem, så jeg helt kan slippe for at se dem.

Hader virkelig, når dem som burde hjælpe, sender mig flere årtier tilbage i de fremskridt jeg har lavet.
Oven i det er jeg sur og trist over, at jeg sidder her kl lort, fordi jeg ikke kan sove. Kan godt sige mig selv, at jeg nok ikke komme med min støtte-kontakt person til yoga til formiddag.

Tror i dag bliver en rigtig møg dag på sofaen, hvor jeg kan gemme mig for alt og allesmiley

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post52

Tilbage til start

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 05 Mar, 2015 03:59:41
En lille opfølgning på mit sidste indlæg.

Fredag den 27 februar ringede psykiateren til mig, hun ville ikke give mig en lægeerklæring på de 6 måneder, som jeg havde i min gamle kommune, men kun 3 måneder.
Jeg forsøgte at forklare hende, hvorfor 6 måneder er så vigtigt for mig, men det vendte hun hurtigt til, at jeg jo ikke bare skulle læne mig tilbage. Nogen gange skulle man jo bare tage tyren ved hornene.

Her bristede min tålmodighed, er ved at være fyldt til randen, af mennesker som mener jeg "bare" skal tage mig sammen. Mennesker, som udtaler sig om noget, uden at kende til hele historien.
At min psykiater begyndte at blande sig i min økonomi, uden at vide det fjerneste om det, fik mig mildest talt til at eksplodere.
Sagde til sidst, at hun jo bare kunne gøre som det passede hende, og afbrød samtalen.

Der gik vel et par timer, så ringede hun igen. Denne gang valgte jeg ikke at tage den, var allerede godt på vej ned af bakke, og orkede ikke at skulle tale med hende igen.

Der gik vel en time mere, så fik jeg en sms fra sekretæren.
De havde drøftet min situation, og fundet det bedst at deres socialrådgiver ledsagede mig til mødet i fogedretten

Jeg valgte ikke at svare, var helt oppe i det røde felt
Hvordan kan de sidde og holde møde om min situation, når de ikke kender til den. De aner ikke engang hvilken gæld jeg er indkaldt med, eller hvorfor.
Hvordan kan en psykiater, som er uddannet indenfor det medicinske område af psykisk behandling, beslutte at jeg bare skal konfrontere min angst. Både ved at møde i fogedretten, men så sandelig også bestemme at et kvindemenneske, som for bare 5 måneder siden har svigtet mig totalt, skal med som bisidder.

En psykolog burde for h...... da vide, at man ikke afhjælper angst ved at smide en i hajens gab, men ved at finde årsagen til angsten og fjerne årsagen.

Så pludselig befandt jeg mig atter helt tilbage til start. Alt hvad jeg har været igennem de sidste alt for mange år, er bare tabt på gulvet.
For at gøre skaden total, kom fogedretten selvfølgelig også søndag den 1 marts, med en 3. indkaldelse.

Så var jeg ikke allerede blevet slynget tilbage til stenalderen, så blev jeg det igen.
Krøb så langt ind i mig selv, så jeg undgik vinduer og døre. Tog ikke min telefon og åbnede ikke min dør. Min stakkels hund blev lukket i haven af en dør på klem.

Efter at have tudet i frustration, over at føle mig total hjælpeløs, fik jeg taget nok fat i nakke på mig selv.
Tænkte det skulle være løgn, at jeg igen skulle bure mig selv inde og undgå alt med en puls.
Fik sendt ikke bare 1 men hele 3 alt for lang sms beskeder til min vidunderlige kontaktperson fra socialpsykiatrien.

Skal til min egen læge om 10 timer, sammen med min kontaktperson, så jeg forhåbentlig kan få min lægeerklæring. Hele mit system er oppe og ringe, har panikangst over at skulle ud af døren, for at komme til lægen.
Jeg ved hele mit system bryder sammen, og at jeg ikke kan tage til mødet i fogedretten.
Så får jeg ikke en lægeerklæring senere i dag, ender jeg med at blive anholdt af politiet for at blive fremstillet i retten.

Havde jeg en bil, tog jeg min hund og kørte af helvedes til, og kom aldrig mere tilbage.
Det har jeg så ikke, så nu sidder jeg i stedet kl 4 om natten, fuldstændig smadret og ved ikke om jeg skal grine eller græde af det hele.

Vil forsøge at tænke lidt positivt, så jeg kan få noget positivt tilbage. Det er bare så pokkers svært

Fortsættelse følger ........

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post51

Ned af bakke med en jetjagers fart

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 23 Feb, 2015 13:40:45
Synes egentlig selv jeg er kommet rimeligt igennem det triste vinter halvår, lidt små nedture, men ellers har jeg formået, at holde hovedet ovenvande.

Altså lige ind til i dag ........

Midt i februar begyndte kreditorerne at røre på sig igen, selvfølgelig i form af en tur i fogedretten.
Troede egentlig min lægeerklæring bare var flyttet med fra Herning, men nej - selvfølgelig er den ikke det.

Blev enig med min kontaktperson fra social psykiatrien, at det måtte være distrikts psykiatrien, som skulle lave en lægeerklæring om, at jeg ikke kan møde grundet min socialangt.

Social psykiatrien forsøgte at komme i kontakt med både hende jeg holder møder med samt min psykiater fra DP, men i skrivende stund er det stadig ikke lykkes efter små 2 uger !

Oven i det her, for mig, ræs. Måtte jeg selv aflyse et møde med DP. På trods af jeg har rykket for en ny dato 2 gange, har jeg stadig intet hørt tilbage. Det er som om DP er sunket i jorden smiley

I dag har jeg så haft besøg af fogeden igen, med et nyt møde i starten af næste måned.
Har igen kontaktet DP, og afventer et svar.
Min kontaktperson har desværre ferie, så hende kan jeg ikke få fat i.

Nu er jeg igen tilbage til total hjælpeløshed, og en følelse af at være jagtet vildt i mit eget hjem.
Kan mærke jeg allerede har alle barrikaderne oppe, og er ved at krybe langt ned i et hul i jorden, hvor absolut ingen kan finde mig

Lorte liv og lorte sygdom

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post50

Økonomisk Rådgivning

ØkonomiPosted by tina holmberg 23 Feb, 2015 13:20:46
Har fået tildelt 10 timer med en Øko. Rådgiver, hvilket jeg er super glad for.
Det primære mål, som hun arbejder på nu, er at finde ud af hvordan vi huset skippet afsted.

Ja, hvor grotesk det end lyder, så er huset stadig ikke røget på tvang

Rådgiveren fik mig lige til at se helheden, fra en helt anden vinkel, som jo faktisk er ganske rigtig.
Så længe huset ikke går på tvang, er panthaver faktisk skyld i at min gæld vokser unødigt. Det er jo ikke kun BRF, hvor gælden vokser.
Nej, så længe huset bare står er det opkrævning, renter og rykkerskivelser mv., som løber på alle udgifter på huset. El, vand, forsikring og ejendomsskat.

Nu venter jeg spændt på, hvordan hendes møder er gået, næste gang vi ses.
Håber hun har fundet frem til en løsning

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post49

BFF

De dage solen skinnerPosted by tina holmberg 15 Oct, 2014 16:31:41
Jeg har mødt et par nye mennesker, mens jeg har boet her. Hvilket jo er dejligt.
Men det er svært, når man har en lidelse, som ikke kan ses.

Jeg begyndte hurtigt at gå tur med en dame, et par år ældre end mig, som har en lille hund. Hun er et pragtfuldt menneske, men det er ikke altid jeg orker hende lige så meget, som hun orker mig.

I løbet af sommeren 2014, rendte jeg ind i en dame, lidt yngre end jeg. Umiddelbart virkede hun rigtig sød, desværre så jeg ikke hvor krævende hun er, før det var for sent.
Jeg har lidt ondt af hende, da hun har rigtig mange problemer i sit liv. Men med min sygdom orker jeg ikke at hun kommer forbi hver dag, nogen gange bare for at snakke i flere timer. Føler mig så trist over, at jeg ikke kan rumme hende.
Har aldrig været god til at sige fra, da jeg ikke vil såre andre, men har måtte vælge at komme med den ene undskyldning efter den anden, for at holde hende ude af mit liv.
Det er dog ikke lykkedes helt endnu.

For et par måneder siden mødte jeg et jævnaldrende ægtepar, som jeg til gengæld har det rigtig godt sammen med. Vi føler at vi altid har kendt hinanden, og det er let at bruge timer sammen med dem.
Konen og jeg hjælper hinanden med at komme til Vordingborg og handle en gang om ugen
De har været rigtig flinke til at komme og hjælpe mig med ting, som jeg ikke kunne finde ud af selv at spørge om hjælp til. Nogen gang kan jeg godt føle, at jeg tager mere end jeg giver, men tror egentlig vi alle sammen er godt tilfredse med vores venskab.

Det er så dejligt at have nogen i sit liv, hvor man ikke behøver at forklare manglende energi og tristhed, men kan snakke helt åbent om alt.

De er simpelthen guld værd i mit liv smiley

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post48
« PreviousNext »