Det er mit liv

Det er mit liv

Det er det jeg vil

Jeg vil gerne dele, med alle jer derude, hvordan det er at gå langtidssygemeldt i dagens Danmark.
Bloggen her vil bla. komme til at indeholde:
Kampe med kommunen
Den økonomiske nedtur
At have det rigtige netværk
At lære at acceptere alt det man ikke længere kan.
Hvordan jeg holder håbet oppe.
Mine sygdomme og skavanker.

Og meget, meget mere.
Deribland selvfølgelig også positive ting i mit liv, da det ikke bare er sort i sort.

Huset der aldrig går på tvangsauktion

ØkonomiPosted by tina holmberg 15 Oct, 2014 15:32:44
Synes altid man har hørt, at realkreditinstitutter er meget hurtige til at sætte ens hus på tvangsauktion, hvis man ikke betaler. Men ak, det er nu knap 15 måneder siden jeg stoppede alle indbetalinger vedrørende huset, og det står bare stadig der og står.

BRF har meddelt at de ikke vil gøre noget - det er sikkert også en bedre forretning for dem, bare at lade renter tilskive og smide et par rykkergebyrer og advokatsalærer på.
De skrev direkte til mig, at jeg måtte vente til ejendomsskatten smed huset på tvang.

Pantebrevet, som næsten er betalt ud, gør selvfølgelig heller ikke noget, da BRF har førsteprioritet. Så det står også bare og tikker renter, gebyrer og salærer.

Ejendomsskatten er ikke betalt i et år, men der sker ingenting. De sender bare trofast opkrævninger ud til mig.

Opkrævning for vandafledning er efter knap 2 år gået til inddrivelse via skat.

Fik et brev fra skat, hvor de gav mig 2 dage til at betale samlet 50.000 (har også noget gammel skattegæld fra 2009, som blev opkrævet samtidig). Betalte jeg ikke, ville de vurdere hvad jeg kunne afdrage pr. måned.

Eftersom jeg stadig er på kontanthjælp, kan jeg selvfølgelig ikke afdrage til skat. Så de indkaldte mig til et møde i mandags, hvor de ville lave udlæg i mine værdier.
Jeg sendte dem en mail, hvori jeg meldte afbud grundet socialangst. Tilbød dem at de kunne afholde et møde hos mig, og at de også var velkomne til at se på huset i Jylland.

Ingenting hørte jeg tilbage, så jeg var et nervevrag weekenden over. Fik pisket en stemning op uden lige, da jeg var overbevist om, at der ville stå to politimænd og tvinge mig med til mødet, når jeg ikke dukkede op.

Det skete heldigvis ikke. Til gengæld ankommer der tirsdag to medarbejdere fra skat, som spørger om de må komme ind. Jeg siger helst ikke, forklarer om min socialangst, og at jeg er nødt til at have mulighed for at min støttekontaktperson kan være til stede.
De spørger hvad jeg lever af, og om jeg har nogen værdier. Jeg svarer kontanthjælp - synes egentlig det er lidt ironisk, da skat jo kan se hvorfra min indtægt kommer.
Fortæller at jeg ikke ejer noget at værdi, ud over huset i Jylland.
De svarer at huset vil de ikke røre, da der ikke er friværdi. De takker og går igen

Så er det lige jeg sidder tilbage og tænker, om huset nogen sinde vil forsvinde, eller om jeg vil eje det til den dag jeg dør......
Jeg ved godt, at en tvangsauktion ikke ændre på min gæld, men til gengæld vil den give mig rigtig meget ro i sjælen.
Ja, jeg vil stadig skylde en hulens masse penge væk, men på papiret set det ikke ud til at jeg er velhavende nok til at have et hus stående. Det vil give et efterhånden meget velfortjent hvil i den stride strøm af kreditorer, som mener jeg kan betaler al min gæld på no time.

Men sådan skal det ikke være.
Til gengæld er kreditorer total uhæmmede, og smider børnefamilier på gaden, hvis de misser et enkelt afdrag.
Kan sku' ærlig talt ikke lige se logikken i det

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post44