Det er mit liv

Det er mit liv

Det er det jeg vil

Jeg vil gerne dele, med alle jer derude, hvordan det er at gå langtidssygemeldt i dagens Danmark.
Bloggen her vil bla. komme til at indeholde:
Kampe med kommunen
Den økonomiske nedtur
At have det rigtige netværk
At lære at acceptere alt det man ikke længere kan.
Hvordan jeg holder håbet oppe.
Mine sygdomme og skavanker.

Og meget, meget mere.
Deribland selvfølgelig også positive ting i mit liv, da det ikke bare er sort i sort.

Jeg føler mig trist og flosset

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 15 Oct, 2014 15:59:10
Det er desværre ikke fordi mit liv har været en dans på roser, at jeg ikke har skrevet i næsten 1 år.

Har ofte tænkt på at skrive, men har simpelthen ikke orket.
Føler mig bare så træt og slidt, at jeg ingenting orker

Er trist over hvordan mit liv ser ud, eller mangel på samme. Føler mig grim, fed og dum, har bare lyst til at holde mig indendøre, samtid med at jeg egentlig har behov for trykheden ved at være i samme rum, som andre.

I næste måned er det 7 år siden jeg blev sygemeldt, og det er kun gået ned af bakke. Jeg hænger stadig fast i det offentlige system, og kan slet ikke se en ende på det.

Min økonomi nager min samvittighed, skylder efterhånden nok en lille million væk, og kan ikke se hvordan jeg nogensinde skal kunne betale det tilbage igen.
Er usigelig træt af at skulle tælle mine penge hver måned, og alligevel ikke have råd til de mest normale ting, som et tandlægebesøg, allergimedicin eller bare et par sko, som jeg ikke får våde sokker i

I næste uge er det 1 år siden jeg sagde farvel til min dejlige hund, Sneaky. Jeg savner ham usigelig meget, og er virkelig trist over at han ikke er hos mig mere. Håber det med tiden bliver bedre. At min nye hund en dag vil få mig til at glemme mit savn.

Må erkende, at jeg savner tosomhed, men kan slet ikke overskue at skulle gå ud og møde en rar mand. Jeg kan jo ikke forvente, at nogen vil forstå hvor trist og energiforladt jeg egentlig er.

Jeg håber at mine møder med distriktspsykiatrien kan hjælpe mig et skridt op af stigen igen. I øjeblikket får jeg hjemmebesøg hver anden uge, hvilket er rart, selvom det også er meget trættende.
I næste uge skal jeg til møde med overlægen, går ud fra de har fået talt min nuværende medicinering igennem, ved de har talt om at skifte mig over på et andet mærke.

Skulle egentlig have været til et langt møde med en psykiater, som skulle vurdere om min diagnose er korrekt, eller om der er andet eller mere der skal gøres, for at afhjælpe mig. Mødet blev desværre aflyst fra deres side, så nu afventer jeg et nyt møde.

Forsøger at holde modet oppe, på trods af det er ved at være efterår. Jeg har da i det mindste tag over hovedet og varme i hjemmet. Tænder en masse stearinlys om aftenen, i håb om at hyggen kan banke noget af min tristhed væk.

Måske livet ser bedre ud i morgen.......

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post46