Det er mit liv

Det er mit liv

Det er det jeg vil

Jeg vil gerne dele, med alle jer derude, hvordan det er at gå langtidssygemeldt i dagens Danmark.
Bloggen her vil bla. komme til at indeholde:
Kampe med kommunen
Den økonomiske nedtur
At have det rigtige netværk
At lære at acceptere alt det man ikke længere kan.
Hvordan jeg holder håbet oppe.
Mine sygdomme og skavanker.

Og meget, meget mere.
Deribland selvfølgelig også positive ting i mit liv, da det ikke bare er sort i sort.

4 skridt frem og 100 tilbage

Man kan ikke lige se detPosted by tina holmberg 24 Mar, 2015 04:11:23
Onsdag den 4 marts havde jeg en snak med min alm. læge via mail, hun ville gerne lave en lægeerklæring til mig.
Hun har jo adgang til min gamle journal, og kunne hurtigt få et overblik over, hvad der tidligere havde været omkring fogedretten og lægeerklæring.

Da jeg efterhånden var kørt helt ned i skyttegraven, tog min støtte-kontakt person med mig til lægen, torsdag den 5. marts.

Efter en kort forklaring, og fremvisning af indkaldelsen til fogedretten, fik jeg en lægeerklæring på 6 måneder - det tog nok 2 minutter.

Min støtte-kontaktperson havde tydeligt bemærket den lettelse det gav mig.
Vi aftalte, at jeg ville sende en sms til distrikstpsykiatrien, om at jeg havde fået hjælp på anden måde.

Fik sendt beskeden lidt sent på dagen, så de ville først modtage den fredag.
Men jeg havde da i det mindste fået ro i min egen komfort zone.

Fredag eftermiddag ringede sekretæren fra distriktspsykiatrien, at jeg havde ringet og lagt en besked.
Øhhhh, nej. Eftersom jeg aldrig ringer, har jeg nok ikke ringet.
Min sms havde hun ikke modtaget - godt så
Blev lidt stram da jeg fortalte, at jeg havde løst mit problem uden deres hjælp, begyndte hun at kværne der ud af, om hvor vigtigt det var, at jeg fuglgte det psykiateren havde fundet som bedste løsning.
Tænkte det skulle være løgn, at distriktssykiatrien skulle ødelægge den ro jeg havde fået i kroppen, og henviste til min sms, og fordi jeg for en gang skyld havde en ok dag, havde jeg bestemt ikke lyst til at diskutere noget som helst nu.
Henviste så til, at jeg 3 gange har skrevet og bedt om en ny møde dato.
Fik en tid den 24. marts.

Først et par dage efter, slog det mig, at jeg faktisk ikke fik at vide om det var med psykiateren eller et hjemme besøg.
Blev enig med mig selv om, at det måtte være hjemme besøg, da det var det jeg havde måtte aflyse i februar.
Så er faktisk lidt spændt på om der kommer hjemme besøg senere i dag, eller om jeg skulle ha' været ud af døren.

Ja, normalt ville jeg ha' skrevet og spurgt. Men da distriktssykiatrien blandede sig i min økonomi, fik de smidt en kraftig barrierer imellem os. Så jeg er endt lidt på tværs.

Har efterfølgende været inde og læse min journal, for at se hvad distriktspsykiatrien havde lagt som grund til, at de mente jeg bare skulle tage tyren ved hornene.

Må indrømme at det bare fik mig til at bakke yderligere væk fra dem.
De er mere eller mindre blevet enige om, at jeg kun er syg pga. sagen med fogedretten !
Hvordan det så lige hænger sammen, at jeg var syg i ca 4 år før jeg blev indkaldt første gang til fogedretten. Ja, det kan kun distriktssykiatrien vide.
At de oven i det mente bedste løsning var, at jeg skulle tage med deres soc.rådgiver i fogedretten, så jeg kunne blive erklæret insolvent, så sprang fjederen totalt.

Hvor meget har man sat sig ind i min sag, når man som psykiater og soc.rådgiver mener, at jeg kun er syg pga. økonomi/fogedret. Og man helt alvorligt tror, at jeg bare kan troppe op i fogedretten og blive erklæret insolvent, når jeg stadig ejer et hus!

Det eneste de har opnået ved hele deres fremragende mangle på at høre hvad jeg siger, og træffe beslutninger hen over hovedet på mig, er at jeg er bakket helt tilbage til start.
Jeg har igen igen, alle de tåbelige symptomer, som socialangsten giver mig, bare fordi jeg har et møde med dem senere. Tankerne kører på højdrift, kan ikke sove, har kvalme og hovedpine og alt mulig andet.

Flot gået af mine behandlere.
Måske psykiateren bare skulle holde sig til den medicinske behandling, når jeg i forvejen har en støtte-kontakt person til at hjælpe mig ud i den virkelige verden, og provokere min angst i ny og næ. Og jeg oven i det har fået tildelt en Økonomisk rådgiver til at forsøge at hjælpe mig med at få huset solgt eller på tvangsauktion.

Det skal nok blive et muntert møde. Håber sku egentlig at jeg skulle ha' været ind til dem, så jeg helt kan slippe for at se dem.

Hader virkelig, når dem som burde hjælpe, sender mig flere årtier tilbage i de fremskridt jeg har lavet.
Oven i det er jeg sur og trist over, at jeg sidder her kl lort, fordi jeg ikke kan sove. Kan godt sige mig selv, at jeg nok ikke komme med min støtte-kontakt person til yoga til formiddag.

Tror i dag bliver en rigtig møg dag på sofaen, hvor jeg kan gemme mig for alt og allesmiley

  • Comments(0)//blog.bearheart.dk/#post52